Uge 31 og 32 De sidste spær og bindingsværk

Fredag i uge 31 blev de 2 limtræsdragere i kip, monteret, med lastbilkran. Det er præcisionsarbejde at montere med kran, for hvis han kommer til at skubbe til skorstenen, så løsner stenene sig, så han skulle være meget forsigtig. Men han havde prøvet det før og der var ingen problemer i det.

Da begge dragere er på plads kan vi komme igang med at montere de sidste spær.

Vi havde tømrene til at hjælpe i to dage med dragere, spær og undertag på det sidste.

Så er vi gået igang med bindingsværket, for nu skal mureren til at mure facaderne.

Bindingsværket bliver lavet som "snyde-bindingsværk". Det er jo ikke bærende og er kun til for syns skyld. Det bliver lavet af 50x125 mm trykimprægneret planker, og så bliver der muret bag om, så bindingsværket står inde i muren.

Bindingsværket bliver lige malet en gang inden der bliver muret.

 

Tilbage til forsiden